Landsbyen Kostræde ligger på vej til Svinø. Den gik i gamle dage frem til Køng å, senere til Hovgærdet, det bevoksede stengærde der løber langs Bankevejen frem til Svinøvej og danner grænse til Øbjerggård.
Området omkring Kostræde Banker en herlig blanding af både helårs- & fritidsboliger - der til sammen giver et unikt miljø. På turen ud af Bankevejen - som er vejen hvor de øvrige veje forgrener sig ud fra.
Bankerne er fremkommet gennem sandflugt i mange år. Øbjergårds marker op til Bankevejen står nu som regel med vinterafgrøder for at modvirke denne sandflugt, som stadig let fremkommer i forårsmånederne.
Bankegrus er pulveragtigt og lerholdigt. Det hovedsageligt har været anvendt til opfyld og underlag. I bunden af Kostræde Fjord bag "Havblik", det første hus i bankerne, er en offentlig adgang til Dybsø Fjord.
Ved byskiltet går en lille vej ned til fjorden. Den er noget hullet men kan befærdes i bil. Der er plads til, at nogle få biler kan parkere ved stranden.
Her har en række fritidsfiskere og strandjægere deres både. Foruden Basnæs er dette den eneste offentlige adgang til Fjorden. Mellem marken, der støder op til pladsen, og rørskoven, er der etableret en sti op til det høje hjørne ret mod vest.
Her står nogle bænke, hvor der kan spises, og der er en flot udsigt ud over fjorden. De fleste af vejene er lukkede - typen af boliger er blandende - der er både helårshuse og fritidshuse og naturen er overalt.
Fritidshuset ligger på en 1.742 kvadratmeter stor naturgrund, som primært er med plæne og høje gamle træer, der skaber en helt særlig stemning.
Her er også en 4 kvadratmeter udhus - sammenbygget med selve boligen.
Boligen er i et plan på støbt fundament - med facader i træ, taget er med eternit og samtidig også en overdækket terrasse (under selve boligens tag) - hvor man kan sidde og nyde grunden samt det pragtfulde fred og ro.
Indvendig føles ejendommen lidt som en tidslomme (på den gode måde) - da alt er som det var, den gang ejendommen blev bygget i 1967.
Her er entre, brusebadeværelse med håndbruser, 2 soveværelser, god stor stue samt lille køkken med udgang til baghaven.
Her er stemning og rart at være, men man skal også forvente, at der skal moderniseres og "gøres noget".